onsdag den 5. juli 2017

Løbehjul på tilbud

Løbehjul på tilbud - forstå hvad du får.

  1. Transport løbehjul med store hjul, som er gode til store afstande. 

  2. Transport løbehjul er kendt for de store hjul. Det er typisk store afstande og de forskellige små forhindringer der gør de store hjul på transportløbehjulet til et hit. Med de store hjul får du også meget fart på uden at skulle bruge så mange kræfter på at skubbe dig frem. Læg evt. mærke til deckets placering i forhold til jorden. Hvis decket er langt nede mod jorden, kan du også spare nogle kræfter her.

  3. Trick løbehjul med hjul på 100 eller 110 mm. Pris afhænger af kvalitet på hjul, lejer og stødabsorbering.
    Trick løbehjulet kan ikke foldes sammen. Det er ganske simpelt fordi det ikke kan holde ved det meget hårde brug, og så virker løbehjulet også mere stabilt når det ikke kan foldes. Trick løbehjul har typisk små hjul på enten 110 eller 100 mm. i diameter. På et trick løbehjul er det mange gange prisen der guider dig til kvalitetsniveauet. Gode lejer, stødabsorbering og diverse forstærkninger er dyre, og det ses på prisen. De billige trickløbehjul tåler heller ikke så store hop og holder generelt kortere ved meget hårdt brug. Mange børn elsker trickløbehjulet som et allround løbehjul til hverdagsbrug.

  4. Løbehjul allround, som måske kan klappes sammen, har lys og måske en lille støttefod. 
    Allround løbehjulet kan måske klappes sammen. Hjulstørrelsen er ikke vigtig og måske er der lygter, en lille kurv og en støttefod på. Her får du et løbehjul der er rigtig godt at køre på til hverdag og til transport til skolen eller idræt. Som stunt- eller trickløbehjul er det ikke egnet.

  5. Løbehjul til børnehaver og institutioner. Det er ofte løbehjul med lidt større hjul som kan holde til at blive brugt hårdt. Børn har det med at smide rundt med et løbehjul og det kører sikkert også i mudder og sand. Derfor er det vigtigt med indkapslede lejer og en rimelig kvalitet. Her kan det være en fordel at købe et mærke hvor man kan skifte reservedele efter behov. 

  6. Løbehjul med flere hjul. Dem med 2 forhjul gør at barnet nemmere kan stå uden at falde. Bruges til de mindste.
    Løbehjul med flere hjul. Løbehjul med flere hjul end to, er enten sjove eller beregnet til små børn. De mindste børn elsker de løbehjul hvor der er 2 hjul foran. Det gør at de kan stå uden at falde af, og så er de nemme at styre. Løbehjul med 2 forhjul har været brugt på ferien rundt omkring i verden. Specielt i Italien og i Spanien. Men det er først nu vi tager dem med hjem til Danmark.

  7. Max belastning: Godkendt brugervægt fra fabrikanten.
    Max belastning. Det er en brugervægt som fabrikanten vurderer. Jeg har aldrig hørt om at kunden skulle vejes for at kunne få sit løbehjul repareret, og den anbefalede brugervægt er udregnet på en måde, der holder fabrikanten skadesfri, hvis der sker en ulykke på løbehjulet. Så prøv at overholde kravene. Det er alligevel de færreste børn der vejer så meget, at der bliver vægtbelastninger.
  8. Forgaffel: Uden gevind eller med gevind

  9. Hjuldiameter: Mest almindeligt brugt er 100 og 110 mm. til triclløbehjul.
  10. Hjuldiameter: Mere end 110 mm. stor diameter giver mere fart og du kører bedre over små forhindringer. De er bedre at køre langt på. Derfor kaldes de også by-løbehjul med de store hjul.

  11. Hjul: Hjul er ofte lavet af plastic eller aluminium (fælge) med dækgummi eller PU hjul. PU er et hårdt gummihjul som er enormt holddbart. 

  12. Luftgummihjul er som i navnet, hjul med luft. De er mere sjældne end faste hjul. Nogle elsker dem, men de kan punktere.

  13. Kugleleje: Kuglelejer er defineret efter ABEC som udgør kvaliteten ABEC 3 er OK, men ABEC 9 er suveræn kvalitet. Der er 2 kuglelejer i et hjul. ABEC-11 er det bedste kugleleje du kan købe. Det har ikke noget med antallet af kugler at gøre, men udelukkende hvor godt de kører.

  14. Spoked hjul: Et meget let hjul.

  15. Håndtag: Laves af gummi eller skum og en blanding af begge dele. Kaldes også grips. Grips kan udskiftes hvis de går i stykker efter et styrt.

  16. Bremse: Bloker aldrig bremsen, da den bremser dårligt og laver flade områder på hjulet (flatspots)
  17. Bremsetype Flex Fender: Er en lang plade metal der bøjer så den går rundt om hjulet. Det er den type der har kortest levetid og larmer mindst.

  18. Bremsetype Spring brake: Virker med et fjedersystem og en bolt der går gennem decket. Selve pladen er afrundet og buer om hjulet.

  19. Pegs: Findes i stål og aluminium. Lige som på din BMX, bruges de til seje tricks, og på løbehjulet sidder de i den ene side for og bag eller i begge sider efter smag og behag. Det er ligesom en lille pind du står på i forlængelse af hjulbolten. Det er ekstra tilkøb på de fleste løbehjul.

  20. Deck bredde: Er en smagssag. Det er jo dig der skal have dine fødder på det.
  21. Deck højde: Højden er vigtig når du skal lave tricks og f.eks. grinde.
  22. Deck design: Skal være kraftigt til hop og big air tricks, men er du mere til freestyle tricks kan du vælge et letvægtsdeck.

  23. Integreret headset: Giver lavere vægt og øger stivheden. Headsettet sidder i head-tuben. Nogle modeller har gevind og andre har ikke.

  24. Forgaffel (fork) uden gevind: (Threadless) giver en mere stabil oplevelse og skal monteres med et passende Kompression Kit.

  25. Forgaffel (fork) med gevind: (Threaded) gør de meget simpelt at skrue baren fast på toppen af forgaflen.

  26. Starnut: Monteres i baren og har har stjerneformede modhagere. Starnuts benyttes oftest i kompressionssystemer eller i forgafler. De skal bankes i. 

  27. Compression Bolt: Den bolt som skrues ind i starnutten, som en del af nogle kompression systemer.

  28. ICS (ics internal compression): Kan bruges til de fleste bars (Ikke HIC bars og bars med gevind).

  29. HIC (Hidden internal compression): HIC er til oversize bars. 

  30. SCS (Standard Compression System): SCS clamps kommer med nogle gange med shim, så den kan bruges til både standard & oversized bars.

  31. Montering: Starnutten installeres i forgaflen (forken). SCS clampen sættes ned over forgaflen (forken). 

  32. Headtube: Headtuben er den forreste del af decket, som er et rundt rør.

  33. Bar højde (styrhøjde): En smagssag men mange vælger mere højde på gaden (street driving).
  34. Bar materiale (styr materiale): Lavet i Stål eller aluminium
  35. Bar bredde (styrhbredde): Normalt mellem 570-660 mm.
  36. Bar oversize: 35 mm. (clamp diameter 35 mm.)
  37. Bar standard: 32 mm. (clamp diameter 32 mm.)

  38. Griptape ovenpå decket: Sikrer at du står helt fast. Skift evt. ud med andre designs. Pas på der ikke kommer bobler.
Mange af de dygtigste vil gerne have et lavere styr end der er taget hensyn til i tabellen. Tabellen er en vejledende tabel som gælder både by- og trick-løbehjul.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar